Vor frihed til egne elektroniske data, de såkaldte big data, befinder sig i skyggen af terrorover-vågningen.

Danskerne blev således i 2013 registreret 3,5 billioner gange på mobil eller internet.

Hvad bruger myndighederne og erhvervslivet disse data til? I hvilken grad er friheden til vort privatliv truet? Hvilke kommercielle interesser er på spil?

Og hvorfor drukner dette spørgsmål i myndighedernes anti-terrorlovgivning?

”In God we trust – all others bring data”Mantra, der bl.a. høres i Silicon Valley

Ikke-indblanding i privatlivet hænger nøje sammen med frihedsbegrebet. Dette vil jeg belyse ved at se på, hvordan bl.a. ”the war against terror” efter 9/11 har ført til misbrug af vore personlige data (en nærmere definition heraf vil jeg komme ind på senere) på internettet. Første skridt er at tage ud-gangspunkt i Isaiah Berlins todelte definition af frihed i henholdsvis negativ og positiv frihed . Den uddyber dog ikke i særlig grad retten til privatliv. Ronald Dworkin (2002) kommer det lidt nærmere i sin gennemgang af følgerne af anti-terrorlovgivningen, omend han kun i forbifarten nævner faren for datamisbrug. Selv om Lucia Zedner (2005) primært beskæftiger sig med sikring af kriminelles/ terroristers rettigheder, er der nogle af hendes overvejelser, der tilfører begrebet en yderligere dimension og i endnu højere grad Jeroen van den Hoven (2014). Som et lille indskud ser jeg også på Robert A. Dahls begreb om personlig autonomi (1989). Før jeg når til min case – brug og misbrug af personfølsomme oplysninger på nettet – er der dog behov for yderligere en kort bestemmelse af begrebet privatliv, som fremføres af Lou Hodges (2009). Sidstnævnte stammer fra et andet område end filosofien, nemlig fra massemedie-etik.

Men først vil jeg, som nævnt, koncentrere mig om Berlins syn på frihed, der også kort omtales i relation til individuel ’status’ og demokrati. Vigtigst er dog hans todelte definition af frihedsbegrebet.

To frihedsbegreber

At tvinge et menneske er at fratage ham frihed, men frihed fra hvad, spørger Berlin retorisk. Han vælger at se på to, politiske udlægninger af frihedsbegrebet: Den første, som han kalder negativ fri-hed, er svaret på spørgsmålet:

”What is the area within which the subject – a person or group of persons is or should be left to do or be what he is able to do or be, without interference by other persons”.

Her er der tale om frihed som den personlige, valgte udfoldelse uden indblanding. Frihed som non-interferens. Den anden, positiv frihed eller frihed til noget, er svaret på følgende spørgsmål:

”What, or who, is the source of control or interference that can determine someone to do, or be, this rather than that”.

Altså en situation, hvor man ikke længere er enerådende, men hvor andre har frihed til at gribe ind og tage beslutninger på ens vegne. For det kan sommetider være retfærdigt at tvinge mennesker på vegne af et fælles mål eller for ens egen skyld, om end der heri også ligger en fare for paternalisme, dvs. en formynderisk holdning om, hvad der er bedst for den enkelte borger. I begge begreber – positivt som negativt – kan man tolke det som den enkeltes integritet og grænserne herfor.

...........

Læs hele teksten som pdf-fil (åbner i nyt vindue)